bearnaise, flødeskumssprøjte, flødesprøjte, madlavning, opskrifter, sifon, sifon opskrift, sifonflaske -

Bearnaise sifon - opskrift på bearnaise

Bearnaise sifon - opskrift på bearnaise

En bearnaise sifon kan bruges til mange andre ting, men egner sig godt til bearnaise!

En god bearnaise sovs er altid lækkert. Der er mindst lige så mange måder at lave den på, som der er smagsvarianter. Her får du vores bud på en opskrift til, hvordan du bruger din bearnaise sifon til at lave en velsmagende sauce.

Du har helt sikkert din helt egen måde at lave bearnaise på, og hvis du ikke selv laver den, så er du ikke i tvivl om, hvilken der er bedst. Om det er den fra Knorr, Bähncke eller mors hjemmelavede. Uanset, hvilken type sovs du hælder mest til, så giver vi dig her et bud på, hvordan du nemt kan lave en bearnaise sifon!

Tip! Når du vil lave Bearnaise i en sifon, kan du forberede den allerede 1-2 timer før brug!

Det skal du bruge før du starter:

For at kunne lave den perfekte sifon bearnaise, skal du selvfølgelig bruge en sifonflaske. Der er mange bud på, hvilken sifonflaske, der er bedst. Alt i alt er de sikkert alle gode og der er smag og behag, hvilket mærke du foretrækker.

Næst kan du ikke komme udenom, at du skal bruge nogle N2O patroner, også bedrekendt som lattergas.

Ingredienserne:

  • 250 gram smør
  • 1-2 skalotteløg
  • 4 æggeblommer
  • 4 spiseskefulde eddike (helst ikke den helt billige, men gerne en med lidt mere kvalitet)
  • 2 spiseskefulde vand
  • 1 stort bundt estragon
  • 1 håndfuld kørvel
  • Lidt citronsaft eller eddike (gerne frisk citron)
  • Salt
  • Peber
  • Hvidvin
  • Cayenne peber eller et par dråber tabasco efter smag

Ingredienserne som er beskrevet uden afmåling, er til tilsmagning efter det individuelle behov.

Arbejdsgangen:

1. Opvarm langsomt smørret til det er helt klart. Når smørret er smeltet hælder du det over i din sifon. (Skulle der være bundfald - det hvide - hældes dette fra og bruges ikke til bearnasien.)

2. Svits skalotteløget/løgene af i gryden, som du har varmet din smør i. Gryden må godt stadig indeholde en smule smør, så gryden skal ikke tørres af når du er færdig med at smelte smørret. Tilsæt derefter stokke fra det friske estragon, eddike, hvidvin, lidt salt og peber - dette koges indtil lidt under halvdelen er tilbage. Si til sidst essensen og hæld det i din sifon.

3. Æggeblommerne slås ud direkte i sifonen. Kan dette ikke helt lykkes, så kan du slå dem ud i en skål først og hælde dem direkte over i sifonflasken efter.

4. Skru låget på sifonen, så den er helt tæt! Tag dernæst din lattergas patron og giv den 1-2 skud lattergas. (1 skud for ½ liter, 2 skud for 1 liter). Ryst sifonen godt, ca. 10-20 gange.

5. Lav et vandbad, hvor temperaturen er på 60 grader celsius, læg sifonflasken med indholdet deri og lad den være der i mindst 30 minutter.

6. Når resten af maden er forberedt og gæsterne er ankommet og har fået det første glas rødvin, er du klar til at færdiggøre din bearnaise sifon. Ryst sifonen et par gange og kom den op i en skål. Bearnaisen skydes ud direkte fra sifonflasken, som var det flødeskum. Du skal altså ikke åbne din sifonflaske, før den skal gøres ren!

7. Smag bearnaisen til med citronsaft eller eddike, salt, peber og lidt cayenne eller tabasco.

8. Så er der serveret! Når du har smagt din bearnaise til, anrettes den i en varm skål (dog ikke over 65 grader varm!) Server nu retten for dine gæster og tag imod deres rosende ord for et velsmagende sovs, som de nok helt sikkert selv vil prøve og efterligne derhjemme.

Så nemt er det at lave en god bearnaise i en sifon.

Her kan du se, hvordan du let betjener en sifonflaske.