Ballongas, Helium, helium ballongas, helium flaske, helium gas, helium online, helium tank, Helium til balloner -

Hvor længe holder Helium balloner?

Hvor længe holder Helium balloner?

Få mere af vide om, hvor længe Helium holder til balloner

Helium balloner kan være betegnelsen for flere ting. Det kan blandt andet være folieballoner, som de de balloner du sikkert kender fra tivolipladser, latexballoner som du måske bedst kender "klædt" ud som et ballondyr, eller balloner som generelt bare er fyldt med Helium, men hvor længe ballonerne holder Helium, kommer an på hvilket materiale de er lavet af!

---

Vi har fået følgende spørgsmål fra Line:

Hej Gaspatroner.dk,

Vi skal holde fødselsdag i weekenden, og jeg kunne godt tænke mig at pynte op i god tid, men hvor lang tid holder mine Helium balloner?

Mvh. Line

---

Hej Line og tak for dit spørgsmål.

Der er flere ting som spiller ind. Materialet af din ballon, er vigtigt for at kunne svare på dette spørgsmål. Der er nemlig stor forskel på svævetiden, alt efter hvilket materiale der er tale om.

Latexballoner i en god kvalitet vil typisk svæve i 5-6 timer, hvor en folieballon på mere end 18", vil svæve i 2-3 dage. Er dine balloner af folie, vil der samtidig være mulighed for at genopfylde disse.

Hvis du bruger latexballoner, bør du vente med at fylde dem med Helium indtil kort tid før gæsterne ankommer. Ellers bør du købe vores HiFloat produkt, som får ballonerne til at svæve i 25 gange så lang tid, så kan du sagtens pynte op i god tid :-)

---

Folieballoner

Folieballoner, tivoliballoner, metalballoner - kært barn har mange navne, kan holde Helium i op til 3 dage. Der er selvfølgelig stor forskel på kvaliteten og nogle balloner vil måske blive slatne efter nogle dage, eller måske timer. Men en folieballon i en god kvalitet, vil holde Helium i flere dage og vil svæve smukt i op til 3 dage. Efter 3 dage, vil ballonen langsomt begynde at tabe luft, men vil oftest dog stadig svæve.

OBS! Ikke alle folieballoner kan svæve med Helium, folieballoner under 18" vil ikke kunne svæve med Helium, men vil blot falde til jorden.

Du vil også kunne opleve at markeds/tivoliballoner måske svæver kortere. Dette kan skyldes, at den Helium de er fyldt med kan være blandet med luft, og er derfor ikke lige så rent.

Latexballoner

Latexballoner er en helt anden snak. Der skal nemlig pyntes op i sidste øjeblik, hvis disse skal bruges! En latexballon på størrelsen 9-12" vil typisk svæve i 5-6 timer. Kvaliteten af disse balloner varierer utrolig meget, og nogle latexballoner, vil sprænge så snart de bliver fyldt med Helium, fordi de er for tynde. Nogle balloner vil også kunne være tungere, og vil derfor svæve i kortere tid, dette kan foreksempel være latexballoner i metalliske farver, balloner som er mindre end 9" eller LED balloner, som kun svæver i 2-3 timer.

Som hovedregel vil en latexballon svæve længere, jo større den er, men den vil samtidig skulle bruge meget mere Helium! Latex giver sig, og derfor bliver rumfanget hurtigt fordoblet inde i ballonen. Men hvorfor svæver de kortere? Jo, det er simpelt... Næsten da. Det latexmateriale som ballonerne er lavet af, er ikke 100% tæt, og der vil derfor langsomt kunne slippe luft ud af fibrene i ballonen.

OBS! Du kan forlænge latexballoners svævetid, med tilkøbsproduktet HiFloat, som lukker fibrene i ballonen, og derfor kan holde på Helium i 25 gange så lang tid. Disse produkter, virker kun i latexballoner, og vil have den modsatte effekt, hvis det benyttes i en folieballon.